Sang og Musik

Mange har i tidernes løb mødt Frelsens Hær igennem vores sang og musik. Kan du huske hornorkesteret spille op til jul på Strøget? 
Sang og musik fylder en del i vores kirkeliv. Vi lægger vægt på, at så mange som muligt kan være med. Derfor har vi et sang- og orkestertilbud.

Se vores aktuelle tilbud nedenfor  – og kontakt os  hvis du har spørgsmål.

Hornmusik korpset

Hornmusikkorpset består af 30 blæsere. Gruppen er åben for alle, der kan spille et horninstrument og kan gå ind for orkestrets værdigrundlag. Hornmusikkorpset medvirker i gudstjenesten hver søndag og holder koncerter. Hornmusikkorpset øver hver tirsdag aften kl. 19.30.

Salvation Gospel

Salvation Gospel består af entusiastiske kvinder, som elsker at synge gospel og elsker det sociale samvær der er, når koret holder øvelse hver mandag kl. 19.00. Hverdagsstress og jag glemmes, mens gospelmusikken udfolder sig. Koret optager gerne nye sangere.
Forårssæsonen går fra januar til og med maj, og efterårssæson fra september til december.