Sang og musik

Mange har i tidernes løb mødt Frelsens Hær igennem deres sang og musik. Kan du huske hornorkesteret spille op til jul på Strøget? Eller lyttede du til BørneGospel, da de gav koncert på Frederiksberg Bibliothek? Sang og musik fylder en del i vores kirkeliv. Vi lægger vægt på, at så mange som muligt kan være med.

 

Derfor har vi et sang- og musiktilbud til (næsten) enhver smag:

Hornmusikkorpset

Hornmusikkorpset består af 35 blæsere. Gruppen er åben for alle, der kan spille et horninstrument og kan gå ind for orkestrets værdigrundlag. Hornmusikkorpset medvirker i gudstjenesten hver søndag og holder koncerter. Hornmusikkorpset øver hver tirsdag aften kl. 19.45.

Sangkoret

Sangkoret er for alle mænd og kvinder, der har lyst til at synge ældre og nyere salmer og sange. Der øves en gang om måneden og ligeledes medvirkes der en gang om måneden ved gudstjenesten søndag efter øvedagen. Ring 3675 2387 for yderligere INFO.

 

Salvation Gospel

Salvation Gospel består af entusiastiske kvinder, som elsker at synge gospel og elsker det sociale samvær der er, når koret holder øvelse hver  mandag kl. 19.00. Hverdagsstress og jag glemmes, men gospelmusikken udfolder sig. Mamma'erne optager gerne nye sangere. Ring gerne på 33 24 68 33 for mere info!

GospelFactor

GospelFactor er et kor der tør! Vi kommer ud over scenekanten med vores engagement og medrivende visuelle udtryk og bevægelser. Vi overrasker, inddrager og får publikum op af stolene! Stilen er varierende og spænder over gospel, soul og funky sound til stille ballader. Der bliver på én gang tid til fest og fordybelse. Øvelse hver 14. dag og optagelse af nye medlemmer ved sæsonstart i august. Se vores hjemmeside: http://www.facebook.com/GospelFactor

Oplysninger

Frelsens Hær - Templet
Frederiksberg Allé 9
1621 København V

Vores e-mail-adresse er: templet@den.salvationarmy.org

 

Frelsens Hær på Vesterbro | Frederiksberg Allé 9 | 1621 København V | Tlf: 3324 6833